Min N95

 

 

 

I maj 2007 anskaffede jeg mig en Nokia N95. Ikke så meget fordi jeg ikke fordi min gamle telefon var slidt, men de mange ting, den kan, var det, der ”solgte” den. Du kan eventuelt læse mere om den her eller her.

 

Udover at være en 3.5G telefon, fungerer den også på GSM nettet, hvor den fungerer på alle 4 frekvensområder. Den har et indbygget 5 megapixel kamera. Under almindelige og gode lysforhold kan dette kamera tage nogle pæne billeder. Et acceptabelt dagligdags kamera og til ”for sjov” billeder. Kameraet er lidt sløvt i opstarten, og det tager en rum tid fra man tager et billede til telefonen er klar til at tage et nyt. Kameraet viser som standard det billede, man lige har taget, men denne indstilling kan ændres, hvorved tiden til man kan taget et nyt billede reduceres.

 

Den har også en indbygget GPS, som er et meget sjovt legetøj. Det er for sløvt i opstartsfasen til at finde ens position, men fungerer fint, når den er i gang. Den kan også placere ens position på et kort, men funktionen kan være dyr at bruge på grund af priserne for dataoverførsel på mobilnettet. Sidstnævnte har intet med selv telefonen at gøre. I samme boldgade kan man bruge denne til navigation, hvilket er en funktion, jeg endnu ikke har gjort så meget i, men det ser tilsyneladende ud til at virke.

 

En anden rar ting er, at den har indbygget bluetooth. Denne funktion kan være nyttig, når man alligevel er ved computeren og gerne vil kommunikere via SMS. Dette gøres ved hjælp af et program udgivet af Nokia. Man bør dog hente den seneste version fra Nokias hjemmeside. Et andet sted, hvor denne funktion er en rar funktion er i forbindelse med opkald. For at kunne gøre dette, skal man købe sig et bluetooth headseat.

 

Andre lækre funktioner er internetadgang, både almindelig browsing og email. Her er det virkeligt rart, at den kan komme online via en ganske almindelig 54 megabit (802.11G) router, endda med WPA kryptering. Den kan endda gemme information om SSID og eventuelt krypteringsnøgle lidt i stil med Windows og Mac computere.

 

En sidste rar ting er, at den har mulighed for at afspille video, men endnu vigtigere mp3 filer. Her ville det være en meget god idé at købe et micro sd hukommelseskort. MP3 afspilleren giver en ganske acceptabel lyd. Man kan da endda lave playlister som på de fleste almindelige mp3 afspillere.

 

Alt i alt en god telefon på trods af sine svagheder. Den største svaghed er batteritid. Det længste jeg har haft mellem opladninger er cirka 4 døgn. Dette er vel at mærke med firmwareversion 12.0.0.13, og ikke den telefonen kom med (version 10, kan ikke huske de præcise tal), hvor batteritiden var totalt håbløs. Bruges funktionerne flittigt, kan batteriet køres tørt på 4-5 timer.

 

For de mere nørdede bruge kan man downloade temaer og bruge dem på sin telefon. Lidt mere ultimativt kan man endda lave sine egne. Til dette kan man benytte et program, som findes på Nokias hjemmeside ved navn Carbide.ui S60 Theme Edition 3.1 for Symbian OS. Programmet er gratis (i skrivende stund), men kræver et login, hvilket kan laves gratis.

 

Jeg har konstrueret nogle temaer, som du frit kan downloade og bruge på din egen private telefon i privat øjemed. Temaerne skulle virke på alle telefoner, som bygger på samme operativsystem, ved navn S60 OS 9.2 Feature Pack 1. Jeg har inddelt temaerne i følgende kategorier efter, hvilket kamera baggrundsbillederne er optaget med.

 

MZ30 – Analogt SLR kamera

 

Ældre 5 megapixel digitalt kamera

 

Kameraet i mobiltelefonen

 

Temaerne downloades og overføres til telefonen. Når temaet er overført, åbnes filen, hvorved man kommer igennem en installationsguide. Når denne er afsluttet, kan temaet bruges.

 

En anden ting, der er muligt, er at bruge MP3 filer som ringetoner, eller købe ringetoner. Min indkøbsliste kan ses her.

 

MAIL

 

TILBAGE